Primo 2009 :
Du kan skælde ud på månen
sparke til Mount Everest
sætte en kop kaffe i køleskabet
Du er trods alt aktiv
Grav i haven så fuglen ser de fede orm
Den skal pleases for at blive
Den synger så pænt når vi vågner
Den er ikke nogen forbrugsfugl
Man kan ikke skrive på den som på menneskehud
der er velegnet for enhver der har modet og kan få os til
at smide tøjet
Hvis jeg nu lukkede dig ind?
Jeg ku trænge til opmuntring
Kom ind og skriv på mig
Jeg vil i den grad få vejret og selv
gå ud og skrive på folk gå grassat
i dyre spritpenne en gros blyanter og kasser med Caran d`Ache
Hærge
efterlade mennesker
med digte i panden
Sæk og maske i byens nætter
og på søndag min tur til at vågne
med en digtsamling på maven
Copyright
Synopsis [2006] Uddrag af indledningsdigtet
en aften slipper jeg
mine uerfarne drømme løs
i skellet mellem lys og mørke
i begyndelsen billedet
af en afskallet hund
under tårnhøj måne
senere kroppenes hidsige rytme
umærkeligt afløst
af løftet om solens blændende gejl
Fra debut i Hvedekorn 1992
I den store sal
er dansen stilnet
(asken i hjørnet)
mennesker i depot
På gaderne
mellem bilernes pupper
(indtil sammenstødet har forløst dem)
er kørebanen forladt
og sække i træerne
Mennesker i depot
bag bilernes sider
(kun øjnene som piskesnerter)
I den store sal
er dansen stilnet
og vi beder
giv os i dag
*
drypregn
i græsset
en arm
bliver min egen
jeg stikker hånden
i den fugtige jord
orme
mineraler
og månens tid
*
Et par af digtene i Øverste Kirurgiske
et stort gammelt hus
en flunkende brandbil og far
der fortæller bag den høje stilhed
et hvidt hus i to etager
med et loft hvor jeg gemmer mig
et lejet værelse
hvor jeg står på en sofa og ser solen stå op
mens solsortene skriger
husene
bygget til vejret
overladt solen
afskåret herude mod øst
fint designede trapper
vejrslidte gesimser
gule gavlråb
hvide væghvisk
i højtravende solskin
lys tørhed
i tagrender
de står og lurer i ferierne
sover når jeg er hjemme
og bevarer mit alene mod blikke
samler sol
og sender mig fra rum til rum
fliserne er fulde af ansigter
*
et digt om livsvisdom
efter rødvinen
vil min tyranniske pen
kopulere med det hvide papir
under paradistræet
for småbladet
til at beskyttes af engle
men et evindeligt livstræ
beskærmer jo hele kvarterer
selv køreplanernes fattigste afgang
med metrobilletter i svedige hænder
krøllede lapper der slippes
i vinden ved grå terminaler
som invitation til dansende penne
*
Et digt fra Vinduet , Oslo
Oktober
og balancen mellem spindelvæv og nedfaldsfrugt
Om natten løber drømmene
gennem tidens funklende rige
tilkastet stjålne blikke
fra katte i hækkene
langs vejen mod
morgenens klare spejle
Et digt fra Apparatur
Af hunde
husker jeg den
der snusede ved døren
på motellet
Om morgenen
stod den ved vejen
og så efter mig
til jeg forsvandt
Denne hund
og mønten jeg lagde
i den hvide raslebøsse
da indsamleren ringede på
er mine svar
copyright poul høllund jensen 2009