Du står af toget i Arden lidt før ni. Fuld af forventning. Uden for stationen går du mod nord ad en lang bygade med hyggelige små huse. Lillevej, Rolighedsvej hedder sidegaderne her. Når du kommer hen til skoven skal du se efter en vej mod vest lige i kanten. Så går du faktisk lige i brynet af Hessellund skov til du når den gamle hovedvej mellem Rold og Aalborg.

 

Her i november lyder kragerne ualmindeligt ensomme og hæse. Selv lærketræernes døde nåle lyser op . Højt på en gren en krage sad eller Mørk er november.

 

Kig dig godt for ved Skelhus og tag den gamle allè . Husk støvler. Der er vådt græs mange steder.

 

Lidt længere fremme får du et kig mod sydvest: Gravhøje, Alvorligt taler ved alfarvej, alleen til Myhlenberg Avlsgård. Her er meget lyst når du går videre mod hovedvejen. Et gammelt træbevokset skovdige følger dig på vej, Det gamle havedige,  og gravhøjene kroner landet mod syd som de skal. Ved Gundershus krydser du den befærdede vej over i Rold Vesterskov og husk at glæde dig over stilheden når den kommer tilbage. Uden sangerhære, men ofte med nysgerrige mejser og musvitter. I skovens dybe stille ro.

   

Ved enden af den brede lige vej gennem graner buer vejen til højre og venstre. En kort vej mod højre ligger den  ret ukendte men utrolig smukke Tegl Sø. Man kan høre ænderne. Du selv skal mod venstre og finder snart en skovvej der går lige mod syd. ( Du kan ikke gå ligeud – det ville være kortere, men som du husker fra tur nr.4 ligger Lindenborg Å og spærrer ) Læg mærke til at  hvor skovveje mødes er der tit en trekant med et enligt træ. Og venlig tanke til Frost: The Road Not Taken.

 
Nu har solen gjort sig fri. Der kan tages billeder.
 

Lige før du kommer til Rold – Haverslev vejen skal du gå mod vest. Så er du på ruten til Årestrup som på rute 4 .

Ved Damborg husk udsigten ved det forvoksede træ. Krakerne : Sol eroppe, skovens toppe. Erstedvej og stedet hvor granerne åbner sig så man ser en lysning med bøg – skovturssted par exellence ! I skyggen vi vanke. Skovkiggersædet : prøv at klatre derop! Der er sikkerhedsbælte. Det kønne skovdige har beskyttet Erstedbønder mod skovens dæmoner. Det utrolige grantræ er der stadig. Respekt! Ozymandias.

 

 

Solens lave stråler – de lange skygger. Det blæser fra øst.

 

Om nogle måneder

vil det kolde landskab

igen opleve fugle på træk

mens skyerne sejler

gennem himlen.

 

 

Marker med spirende korn

og stationerne langs hovedlinien

til Sibirien vil true vinterens

sobre herredømme

som ingen undslipper

uden mindet om eftermiddage

hvor uret deler

                     tiden i iskrystaller

 

Ude af skoven : Landskabet åbner sig i grønt. I det fjerne kirketårnet i Årestrup. Gårde i rygende blæst.Jeg lagde min gård i den rygende blæst.

 

Så kan man være så helt eventyrlig heldig, at telebussen glemmer at man står ved skolen og som erstatning kører sightseeing i Suldrup. Kirken, søen, gravhøjen. Jeg var.

Ca. 15 kilometer på kort 1216 II NØ.