Jeg går i solen
KALENDEREN
Unge hovedpersoner
Klarup - i midten
What´s in a name?
Bibliografi
Iagttager
Min morgencykletur
GITTETHORHAUGENYT
Lise Andersen 3 X
Leif Sørensen
Mogens Bynkou
Digter
Bogomtaler før 2010
Bogomtaler fra 2010
New Zealand Aotearoa
Leben? Oder Theater?
Jonathan Safran Foer
Vandretur nummer 1
Vandretur nummer 2
Tur nummer 3
Tur nummer 4
Vandretur nummer 5
Tur nummer 6
Min gæstebog
Rold - Farsø mose - Skørping . Turen er fuld af sang.
Tjæret cirkushistorie Lyden af hestehove i savsmuld Vejrhest på toppen af cirkusmuseet i Rold
Tjæret cirkushistorie Lyden af hestehove i savsmuld Vejrhest på toppen af cirkusmuseet i Rold
Alleen ved Myhlenberg avlsgård
Når træerne står på linie står der mennesker bag
Tur 3: Rold – Farsø Mose –Skørping
Sørg for at være i
Rold
når dagen er ny.
I Rold kan du kigge på
cirkusmuseet
før du går videre mod øst. Åbent land, gravhøje, flotte vistaer. Så mod nord ad første vej til venstre.Marker,
alleen
til Mylenberg Avlsgård . Skovbryn med rødt træhus før du går ret nord i ”Nu falmer skoven trindt om land.” Oktober.Hulvej med bøg. Bakkerne når 104m her.
Ned til
Farsø Mose
. Store sivskove inden det frie stykke med vand. Høstfarver, mørke graner. Du SKAL huske ”La Belle Dame sans Merci” hvis du altså kan klare vemodet her ude ved mosen (Keats). Et vigtigt ståsted: Farsø Mose. Nu hedder det
Rold Østerskov
og bliver regulær grantykning. (Som i parentes bemærket havde det svært i januarstormen 2005) Vi er næsten på højde med Store Økssø men længere mod vest. Det er højland – 111m på kortet,
Rævebakke.
Også myrerne går i højden. De har åbenbart fred for rodepinde.Nøgtern skov, mange veje.
Brug kortet
for at komme mod nord. Hold dig klar af StoreØkssø mens duggen drypper højlydt fra bladene. Pludselig store dekorative svampe og et lille ekko af Ringenes Herre inde mellem træerne.Senere er vejen gul af små sure æbler. Der bliver mere bøgeskov.
Sønderskov.
Så skal du se om du kan finde
Bitte Hedekrog
et sted mod ca. øst. ( Det lykkes ikke altid; jeg har været på vej syd for St. Økssø i Hesselholt skov. Retning Arden. Så det blev øst om søen og nogle ekstra kilometer.) (Der sad for resten en mand og skrev ved et bord i en lysning; han havde termokaffe og en kasse æbler med. Han gnaskede ivrigt, menshan skrev.)
Så kommer ”
den lille mose
” og ”den lige vej ” til
Skørping,
mens det skyer til og begynder at dryppe på husene i byen.Med omvejen måske 15 km . Normalt ca. 12 vest om søen. Tro endelig på solen .
Gravhøje ved Rold
Der er døde indeni. I læ for regn og dyr.
Undskyld du der ligger i højen til højre. Nogen har rodet.
Men der tales stadig alvorligt ved alfarvej. Hvor smiler fager den danske kyst har fine forfædrebemærkninger.
Farsø mose
Her kunne Keats have stået, syg af TB, og set den skånselsløse
dame. Et risikabelt sted at tænke på gamle kærester.
Keats: La Belle Dame Sans Merci.
Og trøsten i Davids salme - Herren er min hyrde.
Dør i skoven
Kartoffelkule?
Depot fra 1864 eller ly for Sweeny på flugt?
Årtiers manglende omhu.
Myretue nord for Farsø mose
Hvor klog kan man blive?
Stå og se på med respekt.
Lavenergihus
Nålepude.
Den lille mose syd for Skørping
Den lille mose
Altid gavmild med lys vand og træer
Du vil male dagen i forskellige farver her.
Jeg vil male dagen grøn.
Vi ses igen til foråret! Glæder mig allerede.
Der er noget i luften.
Forsøg udi vardebygning
MEN..... årene de ruller og skiftes om på jord. Og vore navne glemmes som sne der faldt i fjor.
Del siden på Facebook