 |
 |
|
 |
 |
|
Cape Reinga hvor sjælene samles for at flyve til paradis
Cape Reinga hvor sjælene samles for at flyve til paradis
Et af mine digte er blevet optaget i the New Zealand Poetry Societys antologi for 2015, også i 2016 og 2017.
Jeg har den 1. juli med posten fra New Zealand modtaget den smarteste cap i sort med guldbregne og New Zealand skrevet med stort ! Den afløser min slidte og totalt afblegede grønne jeg købte i lufthavnen i Christchurch i 1999. Og den nye kostede kun 88 kroner inclusive frag fra NZ.
14. juli 2012
VM Naturligvis bemærkede jeg den herlige kamp til VM: Som sande gentlemen i hvidt går spillerne roligt rundt på banen som om de blot ventede på at de få sekunder før tid kan sætte det perfekte hovedstød ind til resultatet 1 - 1. Jeg krydser alt hvad jeg har for at det fortsat må gå godt for NZ i turneringen. De klarede sig meget flot - ingen nederlag. Langt højere placering and den officielle rangliste over fodboldnationer.
Auckland - Invercargill på cykel 1999
I september - december 1999 cyklede jeg fra Auckland [ billedet ] til Invercargill . [ 1300 km. ] Lige siden har New Zealand haft en stor plads i mit hjerte. Jeg har læst litteratur fra NZ , læst om landets historie og litteraturhistorie set mine fotos igen og igen. Sågar deltaget i den årlige lyrikkonkurrence arrangeret af det newzealandske lyrikforbund. En øvelse der sidste år 2009 gav det resultat at et af mine digte blev valgt den årlige lyrikantologi.
Denne side handler om New Zealand. 🙂
2010 læser jeg Mapping the Godzone af William J. Schafer [University of Hawai´i Press 1998]. En rigtig god bog at læse fordi den har et rimeligt fagligt niveau uden at være nørdet. Den egner sig til at lave læselister udfra. Jeg har lavet min efter læsningen. Maui og Kupe omtales udførligt. De træk der har formet NZ beskrives. Ihimaera, Kidman, Ian Wedde. ( Symmes Hole får jeg lyst til at læse ud fra omtalen) Barry Crump: Wild Pork and Watercress. Fire eksemplariske romaner om maoriers stilling i vadestedet mellem tradition og den moderne verden er :
Albert Wendt : Pouliuli Alan Duff: Once were Warriors Keri Hulme : The Bone People Patricia Grace: Potiki så er man rimeligt dækket ind.
Med udgangspunkt i Captain Cook gennemgås Maurice Shadbolts forfatterskab. Frank Sargesons dannelsesromaner og Ronald Hugh Morriesons ditto får et fint kapitel.
Et kapitel om NZs kendteste forfatter Janet Frame følges til slut af en oversigt over nyere NZ film. Bogen kontekstualiserer løbende de nævnte værker med værker fra verdenslitteraturen og tematiser i hovedtemaer der jævnføres med New Zealands historie. Anbefales hvis du vil ha et overblik på et par hundreded sider over væsentlige kulturtræk i landet.
2009 læser jeg en udmærket fremstilling af NZ ` s historie. The History of New Zealand af Tom Brooking. [The Greenwood Histories of the Modern Nations 2004]

Centrum i Rotorua. Her ser du i baggrunden det smukke kursted the Bath house. Det er nu museum.

I den vulkanske zone på Nordøen hvor det damper fra sprækker i jorden og geysere og varme kilder, svovlsøer og vulkaner udgør et enestående område der kun findes magen til på Island, Yellowstone nationalpark og et sted i Sibirien.
 |
 |
 |
 |
"Nationaltræet" - kålpalmen
|
 |
 |
 |
 |

Absolut velegnet til at stille cyklen opad. Kålpalme fordi Kaptain Cook brugte dens kållignende blomsterstande som forebyggende mod skørbug hos sin besætning. Et digt til hyldest af kåltræet og Captain Cook skrevet efter ankomsten til subtropiske Witianga på østsiden af Coromandelhalvøen. Mercury Bay
Den syvende dag er sliddet i bjergene afløst af glæden i Witianga Jeg cykler langs bugten hvor kaptajn Cook engang lagde til land for at se Merkur rejse henover solens ansigt [som et knappenålshoved] en sommerdag i november Han navngav bugten og træet der følger mig gennem landet Han står på et himmelsk dæk Kigger på mig gennem sodsværtet glas Griner når jeg stiller cyklen op ad et kåltræ og tisser kærligt på stammen (c) poul høllund jensen 2010
Mødehuset ligger lige over for den anglikanske kirke der er udsmykket med bl.a. glasmaleri af Jesus der vandrer på Rotoruasøen iført maoritøj. Samspillet mellem gammel og ny tro virker tilsyneladende fint. Stedet ved søen er iøvrigt nævnt i bogen Mapping the Godzone som eksempel på sameksistens mellem pakeha og maori.
På fire intense dage kom jeg godt igang med byen Rotorua og dens omegn. Vulkaner, maori, pakeha. Flot helhed:
Fat Dog Cafe Rotorua
Jesus går på søen Hinemoa svømmer nøgen og dejlig mod Tutanekeis favn holdt oppe af udhulede græskar Men ældst er den glødende lava under os
Byen danser krigsdanse på spinkle skorper af jord Bygger trodsigt ved grænsen til Udgård
Jeg sidder på hundens café Er klippet så tæt at intet kan få fat Den kære gud og skaber den mindste orm er nær
På søen padler hjuldamperen forbi det massive sunkne træ ved navn Hinewata
Skulle du ikke vide det , så er historien om Hinamoa og Tutenekai en af de smukkeste kærlighedshistorier i verden. På linie med Romeo og Julie. [slå dem op på nettet og få hele historien]
|
|
|
 |